Margherita Otto
Barolo Chinato
Chinato er en fabelagtig digestif og er en af områdets ”hemmelige” vine og denne aromatiserede vin er ingen begynderdrik, men når man først får det lært, så er der fantastisk nydelse at finde i et enkelt glas. Det er et fåtal af producenter, der laver denne specialitet.
Det er en let forstærket Nebbilo tilsat og lagret sammen med et væld af aromatiserede krydderier, urter samt lidt sukker.
Sammensætningen af de brugte urter og krydderier er en familiehemmelighed, som er nedarvet gennem generationerne, men kinabark, på latin kaldet China Calissaia, er hovedingrediens og samtidig fadder til navnet Chinato. Desuden er kanel, ingefær, lakrids, nellike, anis, vanilje, kardemomme og rabarber klassiske ingredienser.
Vino Chinato er ikke billigt – hverken at producere eller erhverve sig – men til gengæld er et enkelt glas oftest tilstrækkeligt, og flasken holder sig i åben tilstand frisk i ugevis, så man ikke behøver fortvivle over en åben flaske.
349 kr. 75 cl.